Expert Insights De 10 dødssynder inden for lageroutsourcing 4 5 6 Svingende datakvalitet I tilbudsfasen videregiver I data til logistikleverandøren til brug for et pristilbud. Data såsom mål, vægt, dimensioner og antal solgte enheder viser sig ofte at være upålidelige i en driftsmæssig kontekst. Disse data er blevet taget ud af forskellige systemer og tilpasset til brug for tilbuddet. I implementeringsfasen opstår der ITproblemer, fordi datakvaliteten ikke stemmer overens med kvaliteten af de data, som blev brugt i tilbuddet. Der kan opstå drifts- og omkostningsmæssige problemer, fordi de manglende data skaber flere undtagelser og manuelt arbejde. En god datakvalitet er afgørende for, at logistikleverandøren kan afgive et pålideligt pristilbud, og vil gøre implementeringsprocessen meget lettere. - "Skidt ind, skidt ud" At overse udokumenterede processer Jeres supply chain-organisation har igennem flere år opbygget viden, som ikke nødvendigvis er registreret i systemer eller procesdokumentation. Eksempelvis kan manglende registrering af kundespecifikke stablingsmønstre eller særlige krav til pakning resultere i alvorlige serviceproblemer i implementeringsfasen. Medarbejdere i alle led af jeres forsyningskæde kan have uvurderlig, udokumenteret viden om processer, som der skal tages højde for. - "At det ikke er skrevet ned, betyder ikke, at det ikke findes" At lade undtagelsen blive reglen De fleste af jeres almindelige driftsprocesser er typisk udførligt beskrevet og dokumenteret i tilbudsfasen. Undtagelserne til standardprocesserne er ofte ikke taget med i tilbuddet og derfor ikke indeholdt i prisen. Hvis særlige processer overhovedet bliver identificeret, undervurderes det ofte i tilbuddet, hvor tit de forekommer, og de bliver ikke håndteret i forbindelse med go-live. Ekstraomkostninger til evt. undtagelser fra standardprocedurerne er ofte ikke inkluderet i logistikbudgettet og kan derfor give kedelige overraskelser, når I modtager jeres første regning. Særligt i implementeringsfasen kan overraskelser underminere tilliden til projektteamet. Det er vigtigt, at der i forhandlingsfasen laves detaljerede aftaler vedr. undtagelser til standardprocesserne samt hyppigheden af disse. Faste procedurer for fejlhåndtering og eskalationsplaner kan være med til at sikre, at undtagelser håndteres på det rette niveau i implementeringsfasen. - "Få styr på undtagelserne – jo før, jo bedre" 3
Download PDF file
Cookie policy