Expert Insights Letfordærvelige varer: Er det kun et spørgsmål om tid? Køl – opbevaring - transport Virksomheder, der arbejder med grøntsager, frugt, frisk fisk & skaldyr, kender til nødvendigheden af korrekt opbevaring og transittider. I en verden, hvor vi kan få dybfrosne skaldyr, kan man let tro, at transittider og transportforhold er de samme for både køle- og frostvarer. For dem, som arbejder med transportering af frisk fisk og grønt, er de vigtigste fokusområder kunderne, logistikkæden og håndteringen. I 2002 blev det anslået, at 300 millioner tons råvarer hvert år går tabt som følge af utilstrækkelig brug af nedkøling, især i udviklingslandene (IIR og UNEP, 2002). Fisk & skaldyr hører uden tvivl til blandt de typer af friske varer, der er sværest at transportere, og tid har derfor afgørende betydning. De fleste køle-/frostvarer og friske produkter, der opbevares og transporteres ved temperaturer mellem -1,5°C og +14°C, afhængigt af produkttype, vil ofte have en lang lagerlevetid, der regnes i uger frem for måneder. Derfor er valget af logistikleverandør afgørende for at sikre den korrekte transportmetode. Da søfragt er en relativt langsom transportform, kræves der her en meget nøjere temperaturkontrol for at sikre en vellykket transport, end det er tilfældet ved luftfragt, lastbil- og togtransport. Blomster I Europa kommer blomster typisk fra Holland, men Kenya er en af verdens førende eksportører af blomster med en anslået markedsandel i Europa på 38 % (International Business Times, april 2014). Kenyas gartneriindustri, der årligt genererer omkring 1 mia. USD og beskæftiger mere end 30.000 mennesker, står for ca. 1,6 % af landets BNP (Kenyan Flower Council). Op til Valentines Dag blev der sendt næsten 800 millioner blomster fra Kenya til Europa (The Guardian). Blomsterindustrien nåede i 2012 en omsætning på næsten 14 mia. USD (Wall Street Journal), og logistikmarkedet har ændret sig, så flere blomster nu fragtes med skib fra Sydamerika og Afrika i stedet for med fly. I Europa foregår transporten stadig mest med lastbil, men planlægningen og håndteringen er den samme. Transport af blomster med containerskib kræver et tæt samarbejde mellem producenten, speditøren og forhandleren, for at sikre, at blomsterne nedkøles til tæt på frysepunktet og lægges i en form for dvale kort efter høst og derefter holdes på samme temperatur i kølecontainere under transporten, der kan tage op til to uger. 3
Download PDF file
Cookie policy